Forberedelserne til Samsø Festival 2026 er rigtig godt i gang.
Fredag den 7. november, var der ordinær generalforsamling. Efter en gennemgang af året, blev det økonomisk resultat for 2025 offentliggjort. Det blev til et rekordoverskud på 1.188.321 kr.
Beløbet blev senere på aftnen udloddet til foreninger på Samsø, som havde ansøgt. I alt fik niogtyve foreninger del i overskuddet fra Festival 2025.

Efter udlodningen blev plakaten for 2026 præsenteret sammen med fem nye navne til programmet.
Billetsalget til 2026 går rigtig godt, Early bird-billetterne, som blev sat i salg, da festival 2025 sluttede, blev solgt på tre uger.
Flere navne bliver løbende præsenteret.
Vi ses uge 29, 2026
til musik, sol, strand og vand lige midt i Danmark.