Go' stil
Hold det hyggeligt
Stole
Det er praktisk og behageligt at bruge sin medbragte stol ved koncerterne, men det er go’ stil at folde stolen sammen, når den ikke bliver brugt og tænke over, hvor man placerer sig, når der er mange mennesker på pladsen.
Borde
Det er sjovt og festligt at danse på bordene – især i Beach Baren og Forsamlingshuset – men det er go’ stil ikke at stå på bordene på pladsen. Så kan alle se, hvad der sker på scenen.
Rygning
Samsø Festival har indgået samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, og der sælges ikke cigaretter på festivalen. Det er helt okay at ryge udendørs (ikke i teltene), men det er selvfølgelig go’ stil at vise hensyn, når det går op i røg.
Høj musik
Der er masser af musik på festivalpladsen, og det er også sjovt at høre sin egen musik og at feste på teltpladsen, men det er go’ stil at vise hensyn til de andre gæster – også dem, der gerne vil sove. Musik og larm på alle teltområder skal være begrænset til egen lejr efter kl 24.