Samsø Festivals historie

I 1989 vandt den evigt unge Birthe Kjær det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Vi maler byen rød”. Og hvem har ikke danset til den? Samme år inviterede en initiativgruppe alle foreninger på Samsø til et møde på Brundby Hotel for at skabe interesse i opstarten af en festival.

Blandt de indkaldte sad i hvert fald ti mennesker og ”flippede ud”. Det var nemlig rigtige festivalfolk. De havde allerede i flere år deltaget i forskellige festivaler i Danmark, særligt i Danmarks smukkeste i Skanderborg.

De vidste, hvordan man laver festival. Og naturligvis blev de 10 valgt til den første bestyrelse i Samsø Festivalforening, som blev stiftet samme år. Den første festival blev afviklet året efter i 1990.

Det første bestyrelsesmøde blev også afholdt på Brundby Hotel, de følgende år på Kissers loft. Græsrødderne gik i gang, der skulle lejes toiletter til den forestående festival, og man skulle jo egentlig også have lagt et budget. Så man investerede i en regnskabsbog.

Budgetoverslaget landede på 500.000 kr. Hverken mere eller mindre. Entreen blev sat til 200 kr. for tre dages musik. Man søgte forskellige sponsorater og gik nærmest i chok af glæde, da Ceres meddelte, at de ville sponsorere 30.000 kr, og Burger Henning ville sponsorere 20.000. kr. Selvfølgelig mod, at de fik eneforhandlingen af deres varer. Men der skulle flere penge i kassen, så man arrangerede bankospil i Samsø Hallen, udelukkende med gevinster sponseret af de forretningsdrivende på øen. Overskuddet blev talt sammen af bestyrelsen siddende i rundkreds på halgulvet, hver med sin stak mønter mellem benene. Det gav et overskud på ca. 10.000 kr.

Nu var musikken så godt som hjemme, og den blev derfor bestilt, bl.a. Michael Learns to Rock, Poul Dissing og Djurslandspillemændene. Skanderborg sendte et hold på 200 medhjælpere, som alle gav en god hånd med, både under opbygning og ikke mindst under afholdelse af festivalen.

Medhjælperkøkkenet bestod af en reol og nogle gryder. Og dengang spiste musikerne sammen med medhjælperne. Ingen for høj og ingen for lav!

Den STORE musikscene bestod af et murerstillads, og så var der en teltscene. Musikken spillede skiftevis på de to scener, og de var så snedigt anbragt i forhold til hinanden, at man måtte passere baren.

Dengang var der to foreninger, der ydede en stor hjælp til festivalen. Nemlig Onsbjerg Borgerforening, som passede flaskeboden, og Samsø Rideklub, som solgte majs. Flinchs Hotel havde morgenmadsbod.

Det, bestyrelsen kæmpede mest med, var folks fordomme over for ”flipperne”, som nu skulle indtage øen. Nu skulle man til at tage nøglerne ud af bilen, når man parkerede, og man skulle låse hoveddøren om natten! Heldigvis blev mange af disse samsinge blev set rundt om festivalpladsen, fx siddende i Strandbakkerne, mens de nød deres medbragte drikkevarer og den gode musik.

Der var heldigvis også opbakning, bl.a. sad Hemmingsen og samlede alle armbåndene ene mand, og kommunen indså, at man var nødt til at bevillige et toilet, så raketten ved kontorbygningerne blev sat op, og den står der endnu. Mange af de lokale erhvervsdrivende bakkede også op om opgaven.

Festivalen blev afholdt i en hyggelig, intim atmosfære med fest og god gang i den. Der var strålende solskin og dejlig varmt. Måske var det allerede dengang, festivalen blev døbt DANMARKS HYGGELIGSTE.

Desværre gik der kludder i et eller andet med budgettet, for det holdt ikke. Man kom ud med et underskud på rundt regnet 118.000 kr. Det fik dog ikke nogen til at flippe ud. Tværtimod. Man bukker ikke under for lidt modgang på Samsø. Kommunen gav et tilskud på 50.000 kr. og et lån på … nå, det er lykkeligvis glemt.

Og festen fortsætter …